Søg
Powered by
Menu
Havne & Skibsfart
Havne
Annoncering
Links
10-03-2010
Stena Line investerer milliarder i nye færger
Det svenske færgerederi Stena Line satser stort på tre strategisk vigtige ruter.
Verdens største færge sættes i løbet af sommeren ind på ruten Hoek van Holland-Harwich, og færgerne Stena Hollandica og Stena Britannica flyttes til Göteborg-Kiel-ruten. De erstatter de fire færger, som i dag sejler mellem Göteborg og Tyskland. Færgerne Stena Germanica og Stena Scandinavia skal opgraderes og flyttes til Karlskrona-Gdynia. I alt er der tale om en investering på næsten otte milliarder svenske kroner, hvoraf investeringen i færgerne til Hoek van Holland – Harwich beløber sig til fem milliarder. For næsten to år siden påbegyndtes byggeriet af to Superferries på værftet i Wismar, og i maj i år kan den første færge sættes ind på ruten mellem Hoek van Holland og Harwich. De to Superferries er banebrydende med hensyn til blandt andet energieffektivitet, lastekapacitet og effektive lastnings- og losningsmuligheder. Den første Superferry leveres til ruten Hoek van Holland i maj, og den anden i løbet af efteråret. -Vi investerer for at blive mere effektive og for at øge konkurrenceevnen. Alle ruter får nye og forbedrede færger med mere attraktive restauranter, kahytter, barer og andre spændende oplevelser. Med de nye færger kan vi tilbyde øget udbud og bedre service til begge vores forretningsområder – passagerer og fragt, siger Gunnar Blomdahl, adm. direktør for Stena Line.
Kilde: Stena Line